Nyheder

VM 2008 i Hofkirchen, Østrig

Verdensmesterskabet i Ballonflyvning er netop afsluttet.

I konkurrencen mod de 103 balloner blev det til en 31. plads til Christoffer Mundt og DONG holdet og en 87. plads til Henrik Vedel Jørgensen og Folkeferie holdet. Verdensmesteren blev franske Francois Messines, 2.plads Alexey Medvedsky (RUS) og 3.plads Stephane Bolze (FRA).

Dette års VM blev afholdt i Hofkirchen, Østrig, og var et godt tilrettelagt og gennemført stævne. Vejret gav dog mange problemer, de første tre dage var der ingen flyvning pga. for meget vind og regn. I alt blev det til 4 flyvninger ud af 14 mulige.

Stævnelederen amerikanske David Levin udskrev gode og udfordrende tasks, i alt 14 stk. Vinden i konkurrenceområdet var præget af bjergene, og under flere flyvninger var det muligt for ballonerne at flyve i alle verdenshjørner. På den Elbow, der var stævnets sidste task, var der hele seks balloner, der scorede 179,14 til 179,86 grader (bedst resultat er 180).

Læs blog fra de forskellige task og se billeder fra VM på www.mundtballoons.dk.