Nyheder

Frederikssund for fulde sejl

For 3. år i træk havde sejlklubberne i Frederikssund foreslået et ballonindslag i deres støttearrangement til klubbernes juniorafdelinger. Fjordflyvning med mål i havneindløbet er en spændende udfordring for piloterne og samtidig en stor oplevelse for publikum.

Vejrudsigten for den 21.august var lige til Klods Hans: Tre dage med kuling fra øst efterfulgt af en koldfront med torden og hagl. Få teams hang på og kun tre mødte op: OY-BOM (Michael Hesselvig), OY-LOA (David Florander) og OY-GOD (Toni Paamand).

Der var stille efter frontpassagen, så de tre deltagere startede under svagt dryppende skyer og fik en rolig indflyvning på havnen og den tætpakkede publikum samtidig med at aftensolen sluttelig brød igennem og satte sit gyldne projektørlys på.

I alt 9 gule tennisbolde forsynet med forskelligt farvede markere blev kastet, - først Tonis og Michaels på den yderste pynt og siden Davids i vandet omkring målet på molens yderste del. David havde været snu nok til at vælge startplads tilstrækkelig langt væk til at sikre sig plads nok til styring.

Ved præmieoverrækkelsen på speakerpodiet ved siden ølteltet hyldedes dagens vinder og fik overrakt et gavekort til en middag for to på Bollinis.

Kai

PS: www.frederikssund.lokalavisen (evt. Google) har en længere historie (søg: ballon) med et link til WEB-TV (20090827), - mest for de indfødte …