Nyheder

Oplevelser ved VM 2010

VM i ballon blev i år afholdt i den ungarske by Debrecen. Kun to danske hold deltog: DONG Energy ballon team med pilot Christoffer Mundt og Tvind ballon holdet med pilot Palle Vinther Olsen. Philip Mundt havde desværre måtte melde afbud. I alt var der 118 deltagende hold fra primært Europa. Selvom det var VM, så var de ikke-europæiske hold kun fra USA, Brasilien, Kina, Japan, Sydafrika og Australien. Fra de nordiske lande deltog udover de to danske hold, 5 svenske hold, 3 finske og 2 norske. Det ene norske hold stod for ugens glemsomhed, det vender vi tilbage til…

De to danske balloner - Sorte Tvind og røde DONG Energy

Dette er en beretning om oplevelserne som de to danske hold havde under stævnet. Det er ikke en gennemgang af flyvningerne og resultaterne. Dagbog fra stævnet kan man læse på DONG Energy holdets hjemmeside http://www.mundtballoons.dk. Det er til gengæld en fortælling om de oplevelser og udfordringer, som vi danskere kæmpede med under ugen. Begge hold har deltaget i mange internationale stævner og dette VM var klart et af de hårdeste stævner vi har deltaget i. I modgang må man holde sammen og det gjorde vi. Både moralsk og under konkurrencerne var vi ét dansk landshold. Hvorfor det overhoved var ekstra nødvendigt at bevare det gode humør, er der en simpel forklaring på: mudder.

Mudder, mudder og veje kun for kampvogne
Og for at springe lige ud i det, så var det Tvind holdet, der allerede inden første konkurrence flyvning stiftede bekendtskab med de ungarske veje. Her er brugen af ordet vej allerede misvisende. Der var tale om opkørte jordspor af ler med store mudderhuller. Yderlige var der ikke ret mange veje i konkurrence området, og det der på kortet var vist som en god stor landevej kunne enten være ok betonplader eller fuldstændige ufremkommelige mudderspor, som kun kampvogne kan komme igennem. Begge hold fløj en træningsflyvning lørdag aften, vi startede ved siden af hinanden, og begge fløj indtil solnedgang, men der var 5 timers forskel på hvornår vi nåede hjem til hotellerne. Palle måtte indse, at det meste af landskabet under flyvningen var sumpagtigt. Det første sted han forsøgte at lande, kom der vand ind i kurven, da den stod på jorden. Det landingssted han nåede frem til, der var vejene dog ikke fremkommelige for følgeholdet. Så de måtte tilkalde hjælp fra stævneorganisatorerne. Palle og hans navigatør Philip, havde trukket ballonen 1 km ud til den nærmeste jordspor. To timer efter kom en stor landrover og kunne hente udstyret ud, så holdet nåede først hjem efter midnat. DONG holdet havde også gjort sig erfaringer med de ungarske veje, og der blev indkøbt en skovl til bilen og fundet træktorv og snekæder frem. Onsdag aften efter en 2 task flyvning var mange balloner landet i samme område, da DONG holdet nåede frem var mange følgebiler allerede kørt fast. Takket være et godt firhjulstræk nåede følgeholdet dog frem til ballonen. De to kinesiske balloner ved siden af, bad os om at fortælle hvor de lå, hvis vi mødte deres følgebiler. På det tidspunkt var solen gået ned og der lå stadig omkring 8 balloner hvor følgeholdene ikke var nået frem. For at undgå de fastkørte følgehold måtte DONG holdet tage en anden vej tilbage. Så det var frem med stavlygterne og ud og gå foran bilen for at finde vejen igennem mudderet. 3 meter inden asfaltvejen gik det ikke godt mere. Bilen med trailer satte sig dybt fast i mudret. Og så var der ikke andet end at hægte traileren fra og grave bilen fri. Så fik vi bilen fri og kunne trække traileren efter. Der skulle heldigvis kun knofedt til at få udstyret fri, men der skulle spules bil, trailer, støvler og regnbukser da holdet nåede hjem. Næste morgen lagde vi mærke til, at det ene af de japanske hold manglede deres ballon. Fire hold havde ikke fået deres balloner eller biler hjem fra aften flyvningen, derfor var det også heldigt at morgen flyvningen blev aflyst pga. dårligt vejr. Og så for at vende tilbage til de norske piloter. Vi mødte det ene norske hold tirsdag formiddag, hvor vi ikke havde fløjet om morgenen pga. regn. De så noget forkommen ud. De havde netop fundet deres ballon igen. For piloten havde efter aftenens flyvning forladt sin ballon, da følgeholdet ikke kunne nå frem. Piloten havde dog glemt hvor ballonen lå, og ikke havde taget et GPS koordinat af landingsstedet. Så holdet havde i regnvejr søgt det meste af natten, så havde de været hjemme og sove et par timer og igen i regn ledt indtil de kl. 11 havde fundet ballonen igen. Nu manglede de så bare at hente udstyret, og skulle have traktorhjælp til at få udstyret ud.
DONG Energy holdet arbejder for at få bil og trailer fri af mudderetHele ugen så var mudder og vejerne det helt store samtaleemne blandt alle hold, det tog mere fokus end konkurrencerne, fordi det skabte en usikkerhed omkring om man kunne nå frem og få udstyret ud efter en flyvning. Når sidste task var fløjet talte bil og ballon meget sammen for at få besluttet, hvor det var realistisk at ballonen kunne lande og følgeholdet nå ind og hente den.

På hjemmesiden www.mundtballoon.dk ligger både billeder og film fra VM. Blandt andet kan man se film af de 118 balloner i luften og en film af hvordan DONG bilen graves fri af mudderet.

Lagkager og Donuts i luften
For at vende tilbage til hvad der skete i luften, så blev dagsordenen her sat af stævnelederen Mathjis De Bruijn. Det var et loggerstævne, men med en anden loggetype end den der blev anvent til DM 2010. VM typen skulle ikke betjenes i kurven, men sad oppe i mundingen af ballonen. Brugen af logger giver mulighed for 3D task, og det er en task type som Mathijs de Bruijn er glad for. Det skraverede område er Donut tasken. Den røde/grønne linje er DONG ballons flyve rute. Den vender 180 grader og flyver faktisk tilbage hvor den kom fra. Det gælder om at være så meget inde i Donuten som muligt.Det var første gang, hvor vi har fløjet så mange 3D task under et stævne. Men vi blev gladere for denne type som stævnet gik, da den er både udfordrende og sjov. 3D taks er flere forskellige, her blev der udskrevet både Pie’s – lagkager i luften, og Donuts – 3D ring. Fælles er at man skal flyve så langt som muligt i det definerede luftrum. Der var på visse flyvninger god styrbarhed i vinden, og på Donut flyvningen kunne man få 0 til 270 grader ved at stige op til 7000 fod.

Vejret ikke helt så god som vi havde håbet på. Tirsdag blev alle flyvninger aflyst og onsdag til fredag blev morgenflyvningerne aflyst, der var simpelthen for meget vind og lave skyer. Efteråret var kommet til Ungarn. Det sene tidspunkt på året betød dog også, at der var meget nat. Solopgang var kl. 6.30 og solnedgang kl. 18. Det gav mulighed for en god lang nattesøvn, hvis man altså kom hjem fra mudderkaoset. Til gengæld var der ikke tid til en middagssøvn, da vi typisk var tilbage ved 10 tiden og der så skulle gastankes og spises og så var der næste briefing kl. 14.45. Generelt var den ungarske logistik ikke suveræn. Men med tålmodighed så gik det alligevel. Tålmodighed skulle man også have i trafikken. De fleste lyskryds i Debrecen by viste rødt i 90 til 120 sekunder. For at hjælpe med at få alle 118 hold igennem byen og ud til fællesstartstederne fik vi politieskorte. På alle kryds gennem byen stod politi og stoppede trafikken så vi kunne komme igennem nemt. Det var især om eftermiddagen i myldretrafikken, at det var en forudsætning for at få alle hold frem.

Himlen fuld af ballonerHoldsamarbejde på en dobbelt Hare og Hound Der var fællesstart på alle 6 flyvninger. Holdene bliver tildelt konkurrence nummer efter nationalitet fik vi henholdsvis nr 27 og 28, det betyder også at under briefing og på fælles startsteder var vi lige ved siden af hinanden. Og det gjorde samarbejdet nemmere og naturligt. Ofte skulle der lave declerationer inden start og det blev drøftet mellem de to piloter. Men også under konkurrencen var de to jord hold i telefonisk kontakt. Hvis det ene hold opdagede ufremkommelige veje, trafik propper eller lig, fik det andet hold et opkald eller en sms.
Samarbejdet virkede især godt torsdag aften, hvor der var udskrevet en dobbelt Hare and Hound, her viste to samarbejdende følgehold sig super praktisk. De to balloner lettede næsten samtidig og holdene kom af sted fra pladsen sammen. Vi valgte en rute, der førte os uden om alt trafikkaosset. Det betød, at vi var blandt meget få hold, der var ude under hare ballonen, da den landede med det første målkryds. Koordinatet blev hurtigt meldt op til ballonerne. Så blev en af Tvind holdets crewmedlemmer sat af med en radio og blev ved DONG holdet ved første mål. Begge balloner kunne nu guides ind over målet, samtidig med at Tvind bilen fulgte efter hareballonen. Palle kom rigtig godt ind over første mål, 7.26 meter gav en 32 plads og 825 point i denne task. Da begge balloner havde kastet på første mål, havde følgeholdene dels kunne hjælpe ballonerne samt at vi præcis vidste hvor hareballonen var, da den anden bil var under den. De to følgehold mødtes op netop som hare ballonen landende, og andet mål blev lagt. Der havde været begrænset styrbarhed, og alle ballonerne kom som perler på en snor efter hareballonen. Markerne ligger tæt oven på målkrydset ved task #10 Hare and HoundDet betød også at markerne lå i bunke på målet. De bedste resultater var 0,04 m, og de første 18 balloner lå inden for en meter. Og med en 8,06 meter som DONG kastede på sidste mål blev det kun til en 70 plads og 407 point. 

De uovervindelige amerikanere
Det blev til 6 flyvninger med 19 task. Hele vejen igennem lå tre amerikanere på top 1,2 og 3. De virkede ret uovervindelige. Sidste mulig flyvning var lørdag morgen, og stævnelederne ville lige presse alle til det sidste. Hvis der var nogle piloter, der var morgentrætte, så vågnede de brat da de så at der lå 6 marker på bordene. Det blev ikke bedre, da de så tasksheetet, 6 taks, en pilot declared 3D Pie og 5 markerdrop task, med en et dobbelt markerkast på en minimum distance double drop – og alle kast skulle være gravity drop. Og som en ekstra bonus var det en SOLO flyvning. VM skulle sluttes med maner. Fra fællesstartstedet steg de 118 balloner op. De to danske ventede til at gå til sidst, for at undgå den værste ballontrafik omkring målene. Desværre var der ikke helt den vindretning som målene var lagt efter, de fleste balloner gik 200 meter til højre for målet. På minimum distance double drop var der kun 8 balloner der kom ind og kaste markere. På sidste task havde begge danske balloner fået kæmpet sig god ind til målet, og med gravity drop på 3.69 meter for Palle og 3.70 meter for Christoffer. Det udløste en 11 og 12 plads i denne taske og 919 og 920 point. Det var begge holds højeste task point i løbet af ugen. Vi sluttede af med maner.

Vinderen blev amerikanske John Petrehn (15431 point), amerikanske Nick Donner (14489 point). Og på en tredje plads kæmpede den forsvarende europamester Stefan Zeberli (14341 point) fra Schweiz sig op. På den sidste flyvning røg den sidste amerikaner Joe Heartsill fra en 3 plads til en 12 plads. DONG Energy holdet endte på en 60 plads (9840 point) og Tvind holdet på en 94 Plads (7741 point).

Film fra VM kan findes på Youtube bla. http://www.youtube.com/user/DONGballoonteam

En masse billeder fra VM kan ses på http://picasaweb.google.com/mundtballoons/VerdensmesterskabetIBallon2010#