Nyheder

1st FAI Junior World Hot Air Balloon Championship

2012.05.21.01

1st FAI Junior World Hor Air Balloon Championship er nu afsluttet. Det var det første stævne for alle på følgende måde:

  • Det første stævne hvor jeg selv fløj og lagde taktikken 80%, med stærk støtte fra Anders, min bror.
  • Det første stævne nogensinde for Anders, hvor han var navigatør. Anders skulle derfor både betjene Moving Map med Ozi Explorer og en logger til vores konkurrencer. 2 ting, som han aldrig har prøvet før og som han klarede helt til UG.
  • Det første stævne, hvor Henrik var på jorden som crew chief igen siden de tidlige 90'ere og skulle omstille sig til at levere de oplysninger fra jorden, som vi i kurven skulle bruge ved de nye og anderledes konkurrencer med loggere. Henrik har aldrig været på jorden til konkurrencer med loggere og den måde at lave tasksetting på og det krævede således en del tilvænning for at kunne se det anderledes aspekt af konkurrencerne. Alt sammen noget, som jeg af egen erfaring ved, at man ikke lærer at mestre ved et stævne.. 
  • Svarre, en gammel ven fra gymnasiet, har været med en håndfuld gange under flyvninger herhjemme, men aldrig i konkurrence regi. Svarre skulle derfor lære hele jargonen at kende, rytmerne, op og ned i tempo og at køre i udfordrende terræn i en Ford Mondeo stationcar (hvilket langt fra er en optimal bil til noget som helst, hvor der ikke er asfalt).

2012.06.01.3Det var således på utrolig mange måder et rookie hold der var med, men på andre måder et sammentømret og erfarent hold som måtte op i Litauen. Jeg har gennem årene været med til utallige stævner i ind- og udland, og har altid været mægtig irriteret over, at man som crew skal smide nogle penge efter et stævne + sin tid, men at man ikke er garanteret en flyvning før eller efter stævnet. Sådan spiller klaveret ikke på mit hold, hvorfor vi forlod Danmark allerede kl. 0800 søndag morgen d. 20 maj. Vi havde ca. 22 timers hygge og forberedelse foran os gennem de små 1700 kiliometer vi skulle tilbagelægge til Marijampole i Litauen.

Selve turen til Litauen gik uden problemer og mindeværdige oplevelser og vi ankom derfor med højt humør allerede om mandagen kl. 10. Dejligt var vejret med højtryk, 30 grader og masser af sol. Vi begyndte så småt at indfinde os på vores værelser, rigge til og i det hele taget gøre bil, trailer og værelser konkurrence klar. Efter en hurtig lur, kunne vi se via DMI, at det var absolut flyvevejr samme aften. Vi lod ikke chancen passere, så vi gik straks i sving med at køre us i landskabet og teste alle vores systemer. Vi fandt en mark i den sydøstlige del af kortet, fik sat ballonen op og tog en racertur over det litauiske landskab. Med 40 km/t flyver man hurtigt igennem konkurrence kortet.

2012.06.01.4Det litauiske landskab var for det meste fladt, men havde dog sine egne særkender. Overalt var der højspænding varierende fra 15.000 V til 110.000 V. De var strøet med mild hånd udover hele landskabet og skabte en slags "jorden brænder" følelse hos mig. Det ville være en udfordring at flyve lavt her og jeg kunne ligeså godt komme igang med at vende mig til det.

En anden specialitet ved litauerne er, at hver går har 3 køer, som de malker hver morgen. Alle husdyr, hvad enten det er køer, heste, hunde, geder eller noget tredje, er lænket til jorden og har en cirkel på ca. 4 m. at være taknemmelige for. Det skal man lige have i baghovedet, når kommer ræsende over trætoppene, at dyrene reelt ikke har nogle flugtmuligheder.

Efter ca. 54 min. flyvning landede vi og vi havde fået lavet en Fly In på over 9 kilometers afstand, som vi passerede 100 m. fra. Første flyvning gav gode takter, men vi skulle ud igen, for helt klar var vi ikke. Vi kom derfor ud igen om tirsdagen, både morgen og aften, og fik på 2. træningsflyvning alle problemerne. Flyradioen dør, som driver bærbaren, og så dør den også. Men så måtte vi klare os med kort og pen, og det var slet intet problem. På selvsamme flyvning valgte Henrik at lege med 12 volt stikket til følgebilsbærbaren, fordi stikket ikke var så godt i forbindelsen. Henrik glemte bare, at en leathermann og en tændt bil er en dårlig kombination. Så følgeholdet fik lov til at køre i blinde på anden flyvning, da vi ingen sikringer havde med (fandt vi ud af).

2012.06.01.5På den tredje flyvning var der lidt flere balloner i luften og vi fik trænet 3 Fly in til mål, smidt en marker 10 m. fra krydset (markeren er nu doneret til lokale litauere, da de så den faldt og tænkte den pyntede i deres hus) og teste alle vores ideer. Mod slutningen af flyvningen havde vi ikke meget gas tilbage, da jeg ser en ballon i det fjerne lavt. Anders og jeg beslutter os for at jagte den og lave en contest landing hos den. Nu gik jagten ellers fra 8 km. afstand og da de opdagede vi var efter dem, gjorde de det ikke nemmere. Til sidst gik de ned på en lille mark i et stort sø område, så vi havde intet visuelt på dem. Anders var dog skarp og fik hurtigt tegnet ting ind på kortet og lavet pejlinger, så jeg havde autopilot med. Det viste sig at være Thomas Schon (AUT), som boede på samme hotel som os, vi jagtede. Vi kom henover skovkanten og lavede et free markerdrop 5 m. fra kurven. Denne afsluttende jagt gav et godt punktum for vores 3. flyvning.

Næste morgen var det flyvevejr igen, men med tanke på, at vi havde været hele vores liste igennem og konkurrencen startede samme aften, valgte vi at sove længe. Gennem de 3 træningsflyvninger ønskede Henrik og Svarre ikke at se Litauen fra oven, da de sagde de ikke kunne være mere ligeglade. Stor var min forundring over denne udmelding, men jeg finder senere ud af, at det var fordi de var bange for at smadre grejet derover inden stævnet.

Stævnet begyndte nu her onsdag, men med stærke vinde (ikke ift. danske forhold) og manglende styrbarhed, ville stævneledelsen ikke flyve onsdag aften, torsdag morgen eller torsdag aften. Øv tænkte vi.

2012.06.01.6Der var derfor store forhåbninger, da vi troppede op kl. 0500 fredag morgen, for en 3 tasker ville da være fint. Men næ nej, så nemt skulle det ikke være. Vi fik 5 tasks, mange tak, Henrik fik næsten kaffen galt i halsen. Well, Anders og jeg gik igang med de mange forberedelser til en Pilot Declared Goal (PDG), Fly In (FIN), Hezitation Waltz (HWZ), Land Run (LRN) og et Fly On (FON). De måtte flyes i any order og det blev de. Vi fandt et perfekt sted nord øst for Marijampole og startede sammen med de svenske hold. Taktikken var lagt om at tage FIN, så HWZ, PDG, LRN og slutte med FON lige inden konkurrenceområdet sluttede. Selve flyvningen gik rigtig godt med 480 m. på FIN, 5 m. på HWZ, en 5 m. på PDG, 56 km2 på LRN og desværre 1,6 km. på FON. Desværre deklarerede vi vores mål dybt forkert, så 2 konkurrencer vil vi få no score i. Grunden til fejlen er 100 % min fejl, da jeg ikke havde fortalt Anders godt nok hvordan man betjente loggeren. Anders kunne betjene loggeren og tasksheetet hver for sig, men at stykke det sammen, det gik galt. Pisse ærgerligt, men 100% min fejl. Faktisk havde vi et Go Pro kamera med på alle vores tidligere flyvninger, men det stoppede efter denne flyvning. Til dels fordi vi havde svært ved ikke at få kamerat til at fokusere forkert, men også til dels, fordi at ikke alt kameraet optager er lige heldigt. Sagt på en pæn måde, så blev jeg ikke begejstret da jeg fandt ud af, at Anders havde droppet en marker og sat 3 mål inden vi var kommet ind på det første mål. Dagens flyvning endte efter 2 timer og 24 min 800 m. ude på en mark, så var er dømt kaffe og kage til holdet.

2012.06.01.7Næste flyvning var samme aften med Fly In (FIN), Watership Down (WSD) og en Angle (ANG). Vi samarbejdede igen med de to svenske hold om et godt startsted. Vi lagde os dog på den forkert side af hovedvejen, hvilket vi først så, da vi kom i luften og så resten af flokken på den anden side. Jamen, så er der kun en ting at gøre: Det er at kæmpe, og det gjorde vi. Vi vidste vi havde højredrej i højden så afsted med os til 2 km. højde, hvor der er ret koldt. Det hjalp os meget og over Marijampole lige inden FIN målet gik jeg i et for mig, heftigt synk. 1000 ft. i min, mere havde jeg ikke lyst til. Desværre nåede vi ikke ned under de 500 fod, så vi kunne 2D scores, men blev i stedet 3D scoret. Vi fortsatte nu jagten på hare ballonen og det så rigtig godt ud. Jeg var dog travlt optaget, da jeg havde stærk trafik omkring ballonen. Efter små 35 min. landede hare ballonen og Henrik og Svarre forsøgte at guide os ind på den. Henrik havde dog den pågældende dag tabt noget elementær matematik, så han oplyste os om jordvinde, som slet ikke fandtes. Det endte med at koste os 500 m. og en masse point. Det var vi ret ærgerlige over, da vi faktisk lå skide godt til målet. Men det måtte vi jo så hente ind på anglen bagefter og det gjorde vi noget så eftertrykkeligt. Flyvningen endte efter 1 time og 18 min. midt på en vej, da vi havde set nok af naturen på forrige flyvning.

2012.06.01.8Sidste konkurrence dag viste sig at være lørdag morgen og siden vi havde lært ikke at få kaffen galt i halsen, så ville en servering med 5 tasks igen ikke være et problem. Så det fik vi. Det var en Judge Declared Goal (JDG), Hesitation Waltz (HWZ), Pilot Declared Race to An Area (RTA), Elbow (ELB) og en Fly On (FON). Vi planlagde igen intensivt, men var begrænset af at opgaverne skulle flyves in order. På JDG fik vi ca. 12 m, HWZ 6 m. RTA fik vi plus 40 sek., ELB gav 89,6 grader og vores FON estimerede vi til 9 m. Det specielle ved denne konkurrence var hastigheden mellem opgaverne. Fra launch til JDG var der 4 min., fra JDG til HWZ var der 9 min. og fra HWZ til deklaration af RTA var der 7 min. Hele flyvningen endte efter 1 time og 28 min., igen midt på en vej. Efter flyvningen var jeg ganske tilfreds med vores indsats.

2012.06.01.9Det viste sig desværre efterfølgende, at dette var sidste flyvning og det var utrolig trist. Mange af os var ikke enige i beslutningen om at aflyse sidste flyvning. De andre dage havde vi stået på et forblæst startfelt og fået en aflysning, men her aflyste stævneledelsen ved briefingen, selvom der ikke var vind på startfeltet. Nuvel, sådan er det. Men pludselig kommer Svarre og Henrik og siger de meget gerne vil flyve. Personligt var jeg træt og lidt trist ved mode, for ville virkelig give den en skalle her til sidst. Men vil holdet flyve, så skal der flyves, så rollerne blev byttet om. Alt det de synes vi havde været ulidelige med under stævnet fik vi retur under deres flyvning og det samme gjorde vi. Det blev faktisk en sjov afslutning, hvor det meste samtale i radioen var latter begge veje. De startede i Marijampole centrum og fløj næsten helt ud af konkurrence kortet. Denne aften viste sig at være særlig smuk og de nød den virkelig. Det var også her jeg fandt ud af, at de gerne ville flyve før stævnet, men var bange for at ødelægge grejet.

Efter sidste flyvning gik vi i byen og drak os godt sjove, inden afslutningsceremonien næste dag og vores lange tur hjem. En liste over alle resultaterne fra flyvningerne kan ses i det følgende.

  
Task # Task Type Resultat Score Placering i konkurrencen Se Total Task Score
1 Pilot Declared Goal No Result 77 24 Klik her
2 Fly In No Result 38 26 Klik her
3 Hezitation Waltz 4,57 m 924 7 Klik her
4 Land Run 50,00 km2 808 4 Klik her
5 Fly On 1.551 m 192 22 Klik her
6 Fly In 852 m 346 18 Klik her
7 Watership Down 448 m 481 14 Klik her
8 Angle 36 grader 779 4 Klik her
9 Judge Declared Goal 14,24 m 423 16 Klik her
10 Hezitation Waltz 7,50 m 462 15 Klik her
11 Pilot Declared Race to An Area + 34 sek. 856 8 Klik her
12 Elbow 88,86 grader 346 17 Klik her
13 Fly On 31,00 m 805 4 Klik her

 

Jeg kunne fortælle meget mere om vores oplevelser derovre med dårlig gaskvalitet, brændere der går ud, metal i tankene, en fantastisk venlig befolkning, da vi vækkede en hel by om aftenen med gratis heliumballoner, sjove oplevelser med lokalbefolkningen, at se balloner flyve 1,5 m. over 110.000 V ledninger (hvor Anders straks siger ad og kigger fluks ned i kortet igen) og meget meget mere. 

Litauen er et fantastisk land på utrolig mange måder og kanter. Et smukt, østeuropæisk land med sine udfordringer og gaver. Hvis du nogensinde får muligheden for at flyve i det, besøge det eller lign., så gør det endelig. Jeg og holdet har gennem vores tid derovre knyttet venskaber til folk for livet, både i Litauen, men også på den anden side af Atlanterhavet, samt flere steder.

2012.06.01.0Til slut skal der lyde en stor hyldest til hele mit hold, som har stået mig last og brast, selv når jeg var lidt umulig (en pilot er sjældent umuligt, det ved vi jo godt:) ), samt til hele den danske ballonverden, for den interesse jeg har fået herhjemmefra. En særlig tak går også til Finn fra Dan Prop, som fik repareret vores propel lige op til vi skulle afsted. Uden den var vi aldrig kommet i luften.

/Niels