Bliv ballonskipper

I landet findes i dag rundt regnet 50 personer med certifikat til at føre varmluftballon. Af nævnte antal skippere har 9 ud af 10 taget deres uddannelse i Danmark hos instruktører, der er godkendt af Dansk Ballonunion/Trafikstyrelsen. Resten har taget deres uddannelse i udlandet.

Kravene for at blive ballonskipper har i tidens løb ændret sig et antal gange.

F. eks. var kravene i 1920 for certifikat til gasballon:

• Seks luftfarter (flyveture)
• De tre første som passager
• Den fjerde som reservefører under førerens tilsyn og vejledning
• Den femte som enetur (solo), hvor start og landing foregik i dagslys
• Den sjette også som enetur, men med enten start eller landing om natten Endvidere var det teoretiske krav, at man havde et vist kendskab til meteorologi samt gasarters fysik.

Som alt andet, når der er tale om trafik, er kravene med tiden gradvist blevet større, og i dag gælder følgende for at få balloncertifikat:

Bestået teoriprøve i fagene:

1. Love og bestemmelser
2. Meteorologi
3. Menneskelig ydeevne og begrænsninger
4. Materiellære
5. Gaslære
6. Aerostatik og navigation

Fag 1-3 læses sammen med elever til svæveflyvercertifikat, fag 4-6 er selvstudium.

Prøve afholdes en gang årligt, altid i april.

Praktisk uddannelse sker hos en ballonskipper fra Dansk Ballonunion med instruktørstatus.

Der er krav om minimum 16 timers instruktion under flyvning. Det betyder, at man typisk vil have fløjet 12-16 gange. Praktisk uddannelse afsluttes med en soloflyvning og derefter med en flyvning, hvor der er en kontrollant fra Trafikstyrelsen i kurven. Inden soloflyvning sker skal der foreligge en helbredsgodkendelse fra en flyvelæge.

Aldersgrænsen er 18 år – der er ingen øvre aldersgrænse, så længe man er helbredsgodkendt af flyvelægen.

Tidsforløb: minimum 1/2 år men afhængig af instruktørens fleksibilitet og vejrforhold.

Pris: Prisen for uddannelsen varierer en del. Uddannes man i en klub, hvor man i en længere periode har været medlem, bliver prisen lavere end hvis man kommer direkte fra gaden.

Alt i alt må man dog regne med en udgift på 20. - 40.000,- kr., inden man står med et certifikatet i hånden.

Vurderer man at gå aktivt ind i sporten med en egen ny ballon fra start, tilbyder visse fabrikanter 16 timers praktisk uddannelse som en del af handlen.

Ingen fabrikant kan dog garantere, at du vil få certifikat, kun praktisk uddannelse, resten er op til dig. 

Er du nået hertil, så har du ikke tabt modet og er klar til begynde uddannelsen. Følgende instruktører vil kunne hjælpe dig med det videre forløb. 

Lau Laursen 2300 København S   Mobil: 31 79 22 00   Mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Christoffer Mundt 2620 Albertslund Mobil: 20 88 81 81 Mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Philip Mundt 2700 Brønshøj Mobil: 20 35 40 39 Mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Niels Hvid 3600 Frederikssund Mobil: 31 51 95 66 Mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Bjarne Jensen 5560 Årup Mobil: 53 64 21 71 Mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Henning Sørensen    8270 Højbjerg Mobil: 40 50 66 63 Mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.