Hvad er en varmluftballon

En varmluftballon består af et hylster (ballonen), en kurv og en gasbrænder. Hylsteret er lavet af rivefast nylon, der er næsten lufttæt. Kurven er flettet af vidjer, således at den kan give sig. En typisk 4-personers ballon har et rumindhold på ca. 2200 kubikmeter og en overflade på ca. 1000 kvadratmeter. Balloner fås dog i mange forskellige størrelser og figurer. Luften i ballonen varmes op med gasbrænder, hvor brændstoffet er flydende propangas. Flammetemperaturen nærmer sig 2000 grader C. Den varme luft vejer mindre end kold luft og giver derfor ballonen sin løfteevne. En 4 personers ballon kan normalt løfte ca. 6-700 kg inkl. ballonens egenvægt, der i alt er ca. 3-400 kg inkl. 100 l brændstof. Løfteevnen afhænger af temperaturforskellen mellem den varme luft i ballonen og den "udvendige" temperatur. Modsat gasballoner, der kan løftes af en lettere luftart (f.eks. helium) anvendes ikke sandsække eller anden ballast ved flyvning med varmluftballoner, hvor flyvehøjden alene reguleres ved opvarmning og afkøling af luften i ballonen.

Sådan flyves en varmluftballon
Ballonflyvning finder sted i rolige vindforhold, dvs. svage vinde og ingen turbulens (termik). I sommerhalvåret flyves derfor i de første par timer efter solopgang og i de sidste timer inden solnedgang, hvor vindforholdene normalt er rolige og den solskabte turbulens er borte. I vinterhalvåret kan flyves hele dagen, men regn, fugt, og blæst giver normalt ikke mange flyvedage på denne årstid.

Ballonens tre hoveddele samles inden hylstret fyldes med kold luft, fra en benzindreven blæser. Når ballonhylstret er fyldt med kold luft og ligger som en halvkugle på jorden påbegyndes opvarmningen af luften med gasbrænderen. Opvarmningen fortsætter indtil ballonen står op. Herefter kan starten foretages med yderligere opvarmning. Flyvehøjden justeres ved hjælp af temperaturen i ballonen, der normalt vil være 60-120 grader C. Ballonen flyver med vindens hastighed, og flyvningen opleves derfor i kurven som helt vindstille. Alle lyde fra jorden kan "opfanges" i ballonen, når brænderen ikke er i gang, og man oplever naturen fra helt nye sider. Flyveretningen bestemmes af vinden, og ballonen kan alene styres op og ned. Men jordvinden og højdevinden blæser ofte i lidt forskellige retninger - typisk med 20-30 graders forskel - hvilket giver mulighed for at styre flyveretningen inden for denne vinkel. Flyvehøjden er normalt 500-3000 meter, men kan være både lavere og højere. Landingen foretages normalt blødt og blidt på en god brak- eller græsmark i flyveretningen.

Lidt ballonhistorie
Den 5. Juni 1783 sendte brødrene Montgolfier en 800 kubikmeter stor ballon fyldt med røg (varm luft) til vejrs i Frankrig. Denne fantastiske begivenhed satte Frankrig, England og en række andre lande på den anden ende. Senere samme år (21. november) sendte de en endnu større ballon op med to personer ombord, (Rozier og d'Arlandez), der blev de første mennesker, der prøvede at flyve. Allerede 10 dage senere steg den første gasballon op med sin opfinder C. Charles ombord - det skete også i Frankrig. Eksperimenterne spredtes til mange lande, også til Danmark, hvor apoteker Mühlenstedt gjorde sit første forsøg den 23. November 1783.

Siden de første balloner opsendtes i 1783, er ballonflyvningen udviklet betydeligt. Det blev efterhånden gasballonerne, der blev de totalt dominerende - og de blev også grundlaget for udviklingen af luftskibe. I 1960 udvikledes en gasbrænder der kunne forbrænde flydende propan. Det satte gang i den moderne teknik, der har bragt varmluftballonen inden for almindelige menneskers økonomiske rækkevidde. I dag flyves både i gasballoner, varmluftballoner og i kombinationer heraf. Ballonerne er fortsat ballonformede, men moderne konstruktionsteknik har også gjort det muligt at fremstille specielle figurballoner i stort set alle størrelser og former. Kun fantasien sætter grænserne. Varmluftballoner er i dag langt de hyppigste og er den eneste type, der er registreret i Danmark.

Sådan bliver man ballonpilot
Ballonpiloter (kaldes også ballonskippere eller aeronauter) skal som andre piloter have certifikat før de må flyve i luftrummet. Uddannelsen hertil består både af en teoretisk del med 6 delfag og en praktisk flyvetræning. Uddannelsen er tilrettelagt af Dansk Ballonunion efter rammer godkendt af Trafik- og Byggestyrelsen, og foretages af godkendte instruktører, afsluttende med en eksamen og prøve. Endelig skal vordende piloter gennem en lægeundersøgelse med efterfølgende jævnlige lægecheck efter Trafik- og Byggestyrelsens regler. Hos Dansk Ballonunion kan købes en ballonhåndbog med aktuelt teoripensum.

Det koster en ballon
Varmluftballoner produceres ikke i Danmark, men der findes flere agenturer. Balloner findes i mange størrelser og prisklasser. Til et komplet udstyr hører også et køretøj, dvs. trailer eller varevogn. Prisen for en ny ballon ligger typisk på kr. 250-500.000 og de faste udgifter til lovpligtig forsikring og diverse afgifter beløber sig typisk til kr. 16.000 om året, hvortil kommer vedligeholdelse, gasforbrug m.v. Holdbarheden af udstyret afhænger af brug og vedligeholdelse. Typisk kan et ballonhylster holde til 3-400 flyvetimer (ca. 10-15 års normalforbrug). Kurv og brænder har længere levetid. Ballonen registreres hos Trafik- og Byggestyrelsen og skal være typegodkendt. Der foretages årlige eftersyn af ballonen efter regler udarbejdet af Trafik- og Byggestyrelsen og Dansk Ballonunion. En del balloner både i udlandet og i Danmark er reklamefinansierede.


Konkurrencer og rekorder
Der arrangeres både danske og internationale ballonstævner og mesterskabskonkurrencer. Konkurrencerne er altid forskellige former for præcisionsflyvning. I Danmark afholdes hvert år et DM med ca. 15-20 deltagere, og hvert andet år afholdes henholdsvis EM og VM med deltagelse af op mod 100 varmluftballoner. Der registreres rekorder i eksempelvis højde-, varigheds- og længdeflyvning. De aktuelt registrerede rekorder i Danmark er (2013): højde 5.595 meter, længde: 281,3 km. og varighed 6 t 28 min., hvor højderekorden indehaves af Henning Sørensen, Århus og længde- og varighedsrekorden indehaves af Niels Hvid, Frederikssund.

Dansk Ballonunion
Dansk Ballonunion blev stiftet i 1981 og er åben for alle balloninteresserede. Der er tre typer af medlemsskaber, henholdsvis A-medlemmer (aktive), I-medlemmer (interesserede) samt K-medlemmer (klubmedlemmer). Dansk Ballonunion tilbyder tillige et medlemskab af KDA - Kongelig Dansk Aeroklub. Der er også mulighed for at abonnere på "Magasinet for alle med interesse for flyvning - FLYV". Dansk Ballonunion tæller i dag ca. 50 aktive ballonpiloter med ca. 44 indregistrerede balloner. Omkring de enkelte balloner er der ofte opbygget faste teams af piloter og besætningsmedlemmer. Flere balloner med teams er organiseret i "klubber", hvor man også kan indmelde sig - evt. med henblik på ballonflyveture, pilotuddannelse eller blot af interesse.

Mange ballonteams er interesseret i at vise deres kunnen. Man kan derfor leje ballonteams til ballonopvisning, hvor der ofte også vil være mulighed for en flyvetur for en eller to gæster. Men husk, ballonflyvning er altid meget afhængig af vejrforholdene.

Henvendelser om medlemskab af Dansk Ballonunion, pilotuddannelsen eller yderligere oplysninger kan gøres til formanden for Dansk Ballonunion - Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..