Ved KDAs årlige repræsentantskabsmøde var der en særlig hæder til en som vi alle kender godt. Gennem mange års hårdt arbejde og fortsat hårdt arbejde til fordel for KDA og Dansk Ballonunion, blev Jørn Vinther tildelt et æresmedlemskab af KDA. 

Stort tillykke til Jørn med anerkendelsen og det er dejligt at se han fortsætter det gode arbejde til gode for alle os ballonpiloter. 

/Niels

Det er med stor glæde og ære, at jeg i sidste uge blev orienteret om, at jeg og rekordholdet var indstillet til at modtage KDAs sportspokal efter rekordflyvningen i foråret. At vi så ydermere blev valgt til også at modtage den blandt de forskellige nominerede fra de andre unioner er en utrolig dejlig følelse. 

Første gang pokalen var i DBu regi var i 2008 med Philip Mundt og det er nu dejligt at få den tilbage til unionen. Pokalen står nu fint hjemme på min hylde, efter jeg fik den overrakt lørdag d. 6 juli. 

På vegne af mig selv og resten af holdet skal jeg sige stor tak for æren i at modtage pokalen, hvilket aldrig havde vær muligt uden den store indsats fra Anders, Henrik og Christoffer. 

/Niels

Kære Alle.Benny Jørgensen er desværre afgået ved døden her i weekenden.
Han døde efter en lang kamp mod prostatacancer som havde bredt sig til lever og lunger.
Benny blev 67 år.
Benny har uden tvivl levet et stort og meget givtigt liv. Han har været med til så mange forskellige aktiviteter og banebrydende tankegange, at det ganske enkelt ikke kunne havde været kedeligt.
Vi kender ham fra ballonverdenen, og det har altid vært en humørfyldt og eftertænksom mand vi har mødt.
Hans evige arbejde for dem der havde dårligere, vil altid være en inspiration.
Æret være hans minde.
På bestyrelsens vegne.

Christoffer

Da Bertrand Piccard og Brian Jones tog ud på det til dato længste balloneventyr nogensinde, sad jeg hjemme i stuen med min far ved siden afog fulgte troligt med. Jeg var bare 13 år dengang, men havde i de foregående år fulgt forsøgene hos Bertrand, Steve Fosset, Richard Branson og alle de andre. Hvert et forsøg blev fulgt med stor iver derhjemme på det gamle hakkebræt af en computer og med 32K modem, så vi kunne følge med online. Det var stort, nok så stort, at det plantede et frø i mig om at udforske verden og livet gennem en ballon. Et frø, som blev næret af de mange oplevelser fremadrettet, som til sidst voksede sig så stort og stærkt, at jeg en kold tidlig morgen stod foran mit til dato største eventyr. Faktisk så stort, at selv efter landingen i Mirow, Tyskland, forstod jeg ikke helt hvad jeg havde gjort. Der gik mange dage, før det egentlig gik op for mig. Men lad os spole tiden lidt tilbage til august 2012, for det er her, eventyret rigtig taget fat.

En sensommeraften i august 2012 sad jeg derhjemme med familien og slappede af. Jeg kan ikke helt huske hvordan, men pludselig fik jeg ideen om at ville prøve at flyve i længere tid end de 1-2 timer, vi normalt flyver i. At finde ud af, hvad der sker på den anden side af ”hegnet”, som afgrænser det område, jeg normalt flyver i. At opleve, hvordan dagen udvikler sig, efterhånden som man svæver igennem den. Samme aften satte jeg mig ned og lavede en masse estimeringer og skitser på, hvordan det her mon kunne lykkes. Jeg søgte lidt hurtig viden og så et projekt tage form foran mig. Der var mange ubekendte og mange problemstillinger der skulle tages hånd om, men ikke desto mindre tændte det en flamme i mig, som sjældent er set.