Nyheder
Europæiske mesterskaber 2013, Wloclawek Polen
Hot Air Balloon Team Tvind har sammen med elever fra et Botilbud på Tvind, et Opholdsted i Holstebro og et Skolecenteret i Bogense på Fyn deltaget i Europamesterskabet i Ballon flyvning i Polen. Dette var en stor oplevelse både for eleverne og lærerne, som var med på rejsen. Ballonflyvning er blevet en fælles interesse for de tre vidt forskellige elever, som var med på turen. Vi fik lært meget om sammenhold på vores eget hold, men fik også et godt samarbejde med de andre hold.
DM i ballonflyvning 2013
En uges tid før DM indkaldte Henning til lidt træningsflyvning en lun sommeraften sammen med Camilla i hver deres ballon. Alle var ankommet til mødestedet og stod og snakkede hyggeligt – undtagen Camilla som kort efter kom blæsende ind på parkeringspladsen med sin ballontrailer. Hendes første kommentar: Er han ved at snyde!??
Og så er vi fremme ved dette års mesterskab, som var præget af et par generationer. Far og datter, Henning og Camilla Sørensen, stillede op i hver sin ballon. Jan Andersen og Tine Krongaard Stampe (far og datter) stillede op i samme ballon, med datter bag ”roret”.
Alle har jeg oplevet og kan kun sige: kedeligt har det ikke været! * * *
Jørn Vinther er nu æresmedlem af KDA
Ved KDAs årlige repræsentantskabsmøde var der en særlig hæder til en som vi alle kender godt. Gennem mange års hårdt arbejde og fortsat hårdt arbejde til fordel for KDA og Dansk Ballonunion, blev Jørn Vinther tildelt et æresmedlemskab af KDA.
Stort tillykke til Jørn med anerkendelsen og det er dejligt at se han fortsætter det gode arbejde til gode for alle os ballonpiloter.
/Niels
KDAs Sportspokal er tilbage i DBu
Det er med stor glæde og ære, at jeg i sidste uge blev orienteret om, at jeg og rekordholdet var indstillet til at modtage KDAs sportspokal efter rekordflyvningen i foråret. At vi så ydermere blev valgt til også at modtage den blandt de forskellige nominerede fra de andre unioner er en utrolig dejlig følelse.
Første gang pokalen var i DBu regi var i 2008 med Philip Mundt og det er nu dejligt at få den tilbage til unionen. Pokalen står nu fint hjemme på min hylde, efter jeg fik den overrakt lørdag d. 6 juli.
På vegne af mig selv og resten af holdet skal jeg sige stor tak for æren i at modtage pokalen, hvilket aldrig havde vær muligt uden den store indsats fra Anders, Henrik og Christoffer.
/Niels
Benny Jørgensen er død
Kære Alle.Benny Jørgensen er desværre afgået ved døden her i weekenden.
Han døde efter en lang kamp mod prostatacancer som havde bredt sig til lever og lunger.
Benny blev 67 år.
Benny har uden tvivl levet et stort og meget givtigt liv. Han har været med til så mange forskellige aktiviteter og banebrydende tankegange, at det ganske enkelt ikke kunne havde været kedeligt.
Vi kender ham fra ballonverdenen, og det har altid vært en humørfyldt og eftertænksom mand vi har mødt.
Hans evige arbejde for dem der havde dårligere, vil altid være en inspiration.
Æret være hans minde.
På bestyrelsens vegne.
Christoffer