En varmluftballon består af et hylster (ballonen), en kurv og en gasbrænder. Hylsteret er lavet af rivefast nylon, der er næsten lufttæt. Kurven er flettet af vidjer, således at den kan give sig. En typisk 4-personers ballon har et rumindhold på ca. 2200 kubikmeter og en overflade på ca. 1000 kvadratmeter. Balloner fås dog i mange forskellige størrelser og figurer. Luften i ballonen varmes op med gasbrænder, hvor brændstoffet er flydende propangas. Flammetemperaturen nærmer sig 2000 grader C. Den varme luft vejer mindre end kold luft og giver derfor ballonen sin løfteevne. En 4 personers ballon kan normalt løfte ca. 6-700 kg inkl. ballonens egenvægt, der i alt er ca. 3-400 kg inkl. 100 l brændstof. Løfteevnen afhænger af temperaturforskellen mellem den varme luft i ballonen og den “udvendige” temperatur. Modsat gasballoner, der kan løftes af en lettere luftart (f.eks. helium) anvendes ikke sandsække eller anden ballast ved flyvning med varmluftballoner, hvor flyvehøjden alene reguleres ved opvarmning og afkøling af luften i ballonen.

Sådan flyves en varmluftballon

Ballonflyvning finder sted i rolige vindforhold, dvs. svage vinde og ingen turbulens (termik). I sommerhalvåret flyves derfor i de første par timer efter solopgang og i de sidste timer inden solnedgang, hvor vindforholdene normalt er rolige og den solskabte turbulens er borte. I vinterhalvåret kan flyves hele dagen, men regn, fugt, og blæst giver normalt ikke mange flyvedage på denne årstid.

Ballonens tre hoveddele samles inden hylstret fyldes med kold luft, fra en benzindreven blæser. Når ballonhylstret er fyldt med kold luft og ligger som en halvkugle på jorden påbegyndes opvarmningen af luften med gasbrænderen. Opvarmningen fortsætter indtil ballonen står op. Herefter kan starten foretages med yderligere opvarmning. Flyvehøjden justeres ved hjælp af temperaturen i ballonen, der normalt vil være 60-120 grader C. Ballonen flyver med vindens hastighed, og flyvningen opleves derfor i kurven som helt vindstille. Alle lyde fra jorden kan “opfanges” i ballonen, når brænderen ikke er i gang, og man oplever naturen fra helt nye sider. Flyveretningen bestemmes af vinden, og ballonen kan alene styres op og ned. Men jordvinden og højdevinden blæser ofte i lidt forskellige retninger – typisk med 20-30 graders forskel – hvilket giver mulighed for at styre flyveretningen inden for denne vinkel. Flyvehøjden er normalt 200-1000 meter, men kan være både lavere og højere. Landingen foretages normalt blødt og blidt på en god brak- eller græsmark i flyveretningen.

Lidt ballonhistorie

Den 5. Juni 1783 sendte brødrene Montgolfier en 800 kubikmeter stor ballon fyldt med røg (varm luft) til vejrs i Frankrig. Denne fantastiske begivenhed satte Frankrig, England og en række andre lande på den anden ende. Senere samme år (21. november) sendte de en endnu større ballon op med to personer ombord, (Rozier og d’Arlandez), der blev de første mennesker, der prøvede at flyve. Allerede 10 dage senere steg den første gasballon op med sin opfinder C. Charles ombord – det skete også i Frankrig. Eksperimenterne spredtes til mange lande, også til Danmark, hvor apoteker Mühlenstedt gjorde sit første forsøg den 23. November 1783.

Siden de første balloner opsendtes i 1783, er ballonflyvningen udviklet betydeligt. Det blev efterhånden gasballonerne, der blev de totalt dominerende – og de blev også grundlaget for udviklingen af luftskibe. I 1960 udvikledes en gasbrænder der kunne forbrænde flydende propan. Det satte gang i den moderne teknik, der har bragt varmluftballonen inden for almindelige menneskers økonomiske rækkevidde. I dag flyves både i gasballoner, varmluftballoner og i kombinationer heraf. Ballonerne er fortsat ballonformede, men moderne konstruktionsteknik har også gjort det muligt at fremstille specielle figurballoner i stort set alle størrelser og former. Kun fantasien sætter grænserne. Varmluftballoner er i dag langt de hyppigste og er den eneste type, der er registreret i Danmark.