Forfatter er Einar Østvedt, og bogen blev udgivet i 1968 af Oluf Rasmussens forlag i Skien, Norge.
Bogen handler om en uheldig ballonopstigning ved den tyske belejring af Paris i 1870, der dog fik en lykkelig afslutning med nødlanding i Norge efter passage af Nordsøen. Der er her tale om en rigtig spændende og sand historie, der selv om bogen er skrevet på norsk er meget letlæst (at læse norsk er som at læse dansk med stavefejl).
Her er der for de eventyrlystne meget at hente, rent ud sagt en utrolig god historie om angst og frygt for en snarlig død.
Bogen er stort set korrekt i sin historie beskrivelse, dog var der ikke som nævnt 65. balloner der fløj ud af byen ved belejringen, men ”kun” 62. Af dem medbragte 54. post. Totalt var der tale om ikke mindre end 2,5 millioner breve, der vejede omkring ti tons!
Ballonen som historien handler om var nr. 30. i rækken af balloner der fløj fra Paris den vinter.
- Format: 150 X 225 mm
- Antal sider: 112
- Bogen findes både som hårdt indbundet og paperback.
Bogen kan købes brugt for omkring 150,- kr.