Skrevet af ballonpioneren, og ballonfabrikanten, Don Cameron i 1980.
Her er der tale om en perle af en lærebog. De fleste ved nok ikke at bogen har været den store inspirations kilde ved tilblivelsen af unionens Ballonhåndbog i 1990, der som bekendt er vores egen teoribog.
Det siger vel noget om bogens høje kvaliteter?
Lad mig slå fast, at her er der ikke kun tale om en tør lærebog. Don Cameron har på en skøn måde fået en masse, til stoffet relevante, anekdoter flettet ind. Disse historier er både morsomme og meget lærerige. Som lærebog er den på enkelte områder ikke helt opdateret. Tænker her på at der mangler information om vågeblus der kører på flydende gas samt de nye “fast deflation” systemer.
Når det er sagt så er bogen stadigvæk 95% relevant, ikke dårligt at en lærebog, der snart har fyrre år på bagen, og stadigvæk kan betragtes som sportens “bibel”.
Bogen har sin naturlige plads i reolen hos alle udøvere af sporten.
- Format: 200 X 255 mm.
- Antal sider: 178
Bogen kan findes på nettet til under 200,- kr.