Her er nu en bog for de mere konkurrence interesserede entusiaster.
Vi er ovre i meget nørdet, men stærkt underholdende, læsning.
Forfatteren er den, igennem tiderne, mest respekterede konkurrencepilot, nemlig Bruce Comstock fra U.S.A. I bogen fortæller Bruce sin historie. Lige fra hvordan han tidligt kom ind i sporten, nævner sine år som elite konkurrencepilot, fabrikant, og frem til hvor han opfinder den teknik der i dag har gjort det muligt for andre at flyve jorden rundt i ballon.
Bogen er en meget personlig beretning om hans liv og hvor meget sporten har betydet for ham, på godt og ondt.
A Life in the Air findes på nettet som digital bog til USD 13,-, men kan også købes som en normal bog hvis man har en bekendt i U.S.A. der kan tage i mod den, og videresende til DK. Kan også findes brugt på Ebay i Europa.
Prisen leveret i U.S.A. er da USD 18,-.
Bogen kan stærkt anbefales!
- Format: 150 X 230 mm.
- Antal sider: 334