På baggrund af udsættelse af ordinær generalforsamling samt den fortsatte Corona-virus(covid-19)-situation afholdtes ekstraordinært bestyrelsesmøde på Skype i går søndag 22. marts.

Bestyrelsen drøftede her hvorvidt og hvorledes Dansk Ballonunion bør forholde sig til ballonflyvning p.t. samt hvornår og hvorledes den ordinære generalforsamling 2020 bør afholdes.

Bestyrelsen opfordrer unionens medlemmer til indtil videre IKKE at gennemføre ballonflyvninger. En ballonflyvning medfører ofte – såvel ved start, overflyvning og landing – en sammenstimlen af mennesker, hvilket med den nuværende smitterisiko for covid-19 bør undgås. En overflyvning af personer, som ufrivilligt (eller frivilligt) lever i isolation, vil – uanset den mikroskopiske reelle smitterisiko – virke stødende og skræmmende.

Bestyrelsen besluttede endvidere at søge den ordinære generalforsamling afholdt som en virtuel generalforsamling inden for 6 uger. Information om dato og den virtuelle platform vil snarest blive fremsendt.

Pas godt på hinanden.

Jan Andersen
Formand Dansk Ballonunion

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.